Om os / Kontakt os
Her kan du læse om:
- Hvad er et Folkeuniversitet?
- Om os
- Kontakt os
Hvad er et Folkeuniversitet?
Formål
- Formålet med Folkeuniversitetet er at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed (folkeoplysningsloven, kap. 13).
- Folkeuniversitetet formidler videnskabens metoder og resultater til alle, der har lyst til at lære noget nyt og udvide deres horisont.
Hvem kan deltage?
- Folkeuniversitetets kurser og foredrag er for alle, der har købt billet. Der er ingen adgangskrav eller eksaminer; man møder blot op. Konceptet er at lytte til foredragsholderen, og det er frivilligt, om man ønsker at stille spørgsmål til foredragsholderen. Foredragsholderen vil ikke stille dig spørgsmål.
Hvad handler forelæsningerne om?
- Vi formidler forskningens resultater inden for en lang række videnskabelige discipliner, og i vores programmer finder du foredrag og kurser om næsten alt – fra astronomi, geologi og politik til kunst, litteratur, historie og sundhed, for blot at nævne nogle eksempler.
Hvem underviser?
- Folkeuniversitetets forelæsninger varetages af forelæsere, som har et dokumenteret førstehåndskendskab til den forskning, der ligger til grund for det emne, der forelæses i; der vil her typisk være tale om videnskabelige medarbejdere ved universiteter eller andre højere læreanstalter og vidensinstitutioner.
- Forelæseren har relevant uddannelse på universitetsniveau og en hermed forbundet forskningsindsigt eller har ad anden vej dokumenteret eller på anden måde godtgjort sagkundskab inden for det emne, der forelæses over, f.eks. embedsmænd, journalister, kunstnere og politikere.
Hvor og hvornår foregår foredragene?
- Foredragene foregår primært på Midtsjælland. Ved hvert foredrag står tidspunkt, sted og adresse.
Historie
- Det første Folkeuniversitet blev oprettet på Københavns Universitet i 1898 med ønsket om at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater til folket. Siden da har det folkeoplysende arbejde bredt sig, og der findes i dag folkeuniversiteter over hele landet.
- Ringsted Folkeuniversitet er organisatorisk underlagt Folkeuniversitetets Komitéstyrelse - læs mere på fuko.dk. Ringsted Folkeuniversitet har også en underside på fuko.dk.

Bestyrelsen for Ringsted Folkeuniversitet 2025. Fra venstre: Tom Rosenquist Jensen, Arno Steen Andreasen, Kent V. Mogensen, Eilis Jokszies, forrest: Henni Andreassen Kanstrup
Kontakt os
Vi elsker at høre fra dig!
Kontakt os gerne med spørgsmål, feedback eller andet - skriv til:
info@ringstedfolkeuniversitet.dk
Om os
Dit folkeuniversitets lokalkomité (bestyrelse)
Ringsted Folkeuniversitets lokalkomité byder DIG velkommen til foredrag!
Henni Andreassen Kanstrup, forperson
Tom Rosenquist Jensen, næstforperson
Kent V. Mogensen, kasserer
Eilis Jokszies, bestyrelsesmedlem
Arno Steen Andreasen, bestyrelsesmedlem
Vil DU også gerne være med i bestyrelsen, så skriv til denne mailadresse for at høre mere om, hvad det indebærer:
info@ringstedfolkeuniversitet.dk
Der er også en dejlig gruppe frivillige tilknyttet Ringsted Folkeuniversitet. Du kan også blive frivillig - læs mere her

